Nu - med én voksende virksomhed mellem hænderne, og tre voksende børn i huset, mærker vi "what the fuzz is all about".. Sjit altså, man føler sig utilstrækkelig når man bedende sender sms rundt om hjælp, til folk man udemærket godt ved selv har en travl hverdag. Anders er kommunalt ansat og har både 1. og 2. barn-syg-dag, men det er da bare slet ikke fedt at skulle gøre brug af. Jeg selv skulle have været på universitetet i Odense i dag, og have haft feedback på en eksamensopgave, men i dag har jeg været hjemme med en febersyg og slap Gry. Mads fik fri i den anledning, og Anna blev hentet af onkel, så Anders kunne have bilen, og vi på den måde slap for at slæbe slatne Gry ud i og ind fra bilen flere gange i dag. Pt ligger hun tværs over mine ben og sover. Lige dér. Jeg har telefon, ordrebog og cola inden for rækkevidde, og sidder bare her og mærker hendes hjerte banke lidt hurtigere end normalt, under den høje temperatur. Alt står stille, der er vasketøj i hele huset, og mel på gulvet efter de boller jeg lynhurtigt bagte i morges, da det gik op for mig at vi ellers ikke rigtig havde noget brød i huset. Jeg skal arbejde i aften, i morgen og på fredag. Mit hjerte ville hellere sidde her med Gry på tværs, men i morgen er det Anders og hans overenskomstberettigede 2. sygedag der tager over - og skulle der ingen opklaring i feberen være, så kommer min søster på fredag og lader Gry hænge på sig imens Anders og jeg prøver på at få dagen til at gå dobbelt-speed så vi kan få weekend med hinanden og vores børn. Uden andre planer end at få styr på vasketøjet og at have børnene liggende på tværs. Helst uden feber, dog. ❤️
