"Barn syg"

Vi har hidtil levet det sorgløse studieliv, hvor man uden de store bekymringer om syge børn; Var der noget med en af dem, så kunne én af os blive hjemme. Da Anders blev uddannet og fik job lod det mig tilbage som den eneste sorgløse studerende i familien, og selv da, gik det problemfrit. 

Nu - med én voksende virksomhed mellem hænderne, og tre voksende børn i huset, mærker vi "what the fuzz is all about".. Sjit altså, man føler sig utilstrækkelig når man bedende sender sms rundt om hjælp, til folk man udemærket godt ved selv har en travl hverdag. Anders er kommunalt ansat og har både 1. og 2. barn-syg-dag, men det er da bare slet ikke fedt at skulle gøre brug af. Jeg selv skulle have været på universitetet i Odense i dag, og have haft feedback på en eksamensopgave, men i dag har jeg været hjemme med en febersyg og slap Gry. Mads fik fri i den anledning, og Anna blev hentet af onkel, så Anders kunne have bilen, og vi på den måde slap for at slæbe slatne Gry ud i og ind fra bilen flere gange i dag. Pt ligger hun tværs over mine ben og sover. Lige dér. Jeg har telefon, ordrebog og cola inden for rækkevidde, og sidder bare her og mærker hendes hjerte banke lidt hurtigere end normalt, under den høje temperatur. Alt står stille, der er vasketøj i hele huset, og mel på gulvet efter de boller jeg lynhurtigt bagte i morges, da det gik op for mig at vi ellers ikke rigtig havde noget brød i huset. Jeg skal arbejde i aften, i morgen og på fredag. Mit hjerte ville hellere sidde her med Gry på tværs, men i morgen er det Anders og hans overenskomstberettigede 2. sygedag der tager over - og skulle der ingen opklaring i feberen være, så kommer min søster på fredag og lader Gry hænge på sig imens Anders og jeg prøver på at få dagen til at gå dobbelt-speed så vi kan få weekend med hinanden og vores børn. Uden andre planer end at få styr på vasketøjet og at have børnene liggende på tværs. Helst uden feber, dog. ❤️

"Det skal jeg nok nå..."

Jeg vil så gerne det hele. Jeg har lige afleveret en halvsørgelig opgave på studiet. Det vil jeg ikke så gerne - altså aflevere halvsørgelige opgaver, men det er bare som om, at selvom jeg nu efterhånden har ret lang erfaring med at være studerende samtidig med at være mor, kæreste, frisør, søster, datter osv, så har jeg stadig ikke helt forstået mine egne begrænsninger. Prioriteterne er heldigvis i orden. Jeg bruger lige lidt ekstra tid med børnene, henter dem tidligere, arbejder lidt ekstra osv.  Det er ikke fortrydelige ting som dårligt tv eller facebook der optager mig, indtil der er point of no return hvad angår at få begyndt på "den der opgave" som jeg altid har hængende over hovedet. 

Og det er en anden ting; "Hængende over hovedet.." Hvad er det for en grim betegnelse for noget jeg elsker? Jeg elsker studiet - det gør jeg, helt ind i maven. Det skærper mine tanker, definerer mig som menneske og giver mig et rum til at være mig, den studerende. Til at indtage den der position af den spørgende, lidt forvirrede version af mig selv. Til hverdag er jeg den der, på overfladen, alvidende mor, og overbliksrettede iværksætter. På studiet er jeg eleven, der suger viden ud af det niveau der er over mig, og jeg nyder at være dernede og kigge op på alt det kloge.  Det er bare ikke i orden af mig at jeg ikke slæber overblikket fra mor-livet og salonen, med over i studieidentiteten, og sørger for at aflevere nogle opgaver jeg kan være lige så stolt af som de børn og de frisurer jeg har produceret. 

Lad det her være en meget offentlig reminder til mig selv; Skriv noget mere. Du kan godt, og du vil godt, og du må godt. Du skal faktisk. 

Jeg eksisterer.

Klokken er 19 og jeg står og venter på toget på Odense Banegårdscenter. Bag mig ligger en hel dag fuld af filosofiske begreber, positioner og argumenter. Jeg er startet på Filosofi på Syddansk Universitet i Odense i dag. Jeg har læst Engelsk på Syddansk Universitet i Kolding de seneste år, ind i mellem børn og barselsperioder, og jeg har været vild med det. Af gode grunde har jeg dog ikke kunnet fordybe mig ligeså meget i studiet som jeg måske egentlig gerne ville fordi jeg har haft babyboble-liv kørende derhjemme også. Og alle der har haft et babyboble-liv ved, at det maser sig foran alt andet i køen. Hvis man er god så får man kæreste-liv og babyboble-liv til at gå op i en højere enhed, og så skal man vist være glad til. Studieliv, endsige ego-liv rangerer ret lavt i de år. 😊 Nu er Anna blevet 6 år, Mads snart 4, og Gry 1 år. Babyboblen er sprunget, og livet som ganske almindelig fortravlet og forelsket småbørnsfamilie har indfundet sig.

Nu har jeg muligheden! Børnene trives, Anders har sit gode job på skolen, og jeg glæder mig til at nørde med det her fag, som jeg har elsket siden jeg stiftede bekendtskab med det på HF i 2007. 

Så kom an, Aristoteles, Løgstrup, Heidegger og Descartes. Jeg er klar. Jeg er. ✨ 

Hvordan har dine grankogler det i dag?

Bølgelængdetip #1 

Hvordan ser dit hår ud? 

Sundt og velplejet hår har blankt og lukket skællag. Skællaget er det yderste af vores hår. Varme, farve og strukturbehandlinger får skællagene til at åbne sig, og hensigten er at de også skal lukke sig igen inden behandlingen er slut.

Se billedet af grankoglerne; Hvert eneste af vores hår ligner en lille lang grankogle i overfladen. Når vi feks vasker vores hår i varmt vand åbner skællagene sig en lille smule. Har man brug for en balsam- eller kurbehandling tilfører man oftest den efter vasken. Når man bagefter skyller kuren ud igen, så er det vigtigt at man nu skyller med koldere vand, så man lader skællagene lukke sig igen, og holde på den pleje man lige har tilført. 

Hvis dit hår er slidt af for meget farve, strukturbehandling eller varme (glattejern og føn) så er det fordi at skællagene har været åbne så mange gange at de ikke kan lukke sig helt igen. Så ser dit hår ud som grankoglen til højre. Er skaden sket, så kan man bruge nogle gode plejeprodukter til at udfylde mellemrummene mellem skællagene, men man kan ikke reparere håret fuldstændig igen - og man kan komme så vidt at man ikke længere kan farve håret, fordi skællagene simpelthen ikke kan holde på farvepigmenterne. 

Uanset hvad reklamer fortæller dig, så kan du ikke bruge en shampoo eller kur der "virker indefra" 

Man kan spise kosttilskud der giver ekstra energi til det nye hår der kommer ud af rødderne, men der er ingen forbindelse mellem hårroden og det går der har forladt den. Det er også derfor man roligt kan få lavet foliestriber selvom man har allergi eller er gravid. Der er intet tilbageløb, eller forbindelse mellem hårstrået og kroppen, men hele den historie uddyber jeg en anden dag 😉

"Frisør Bølgelængde"

Da jeg, gennem hele min skoletid, ville være frisør måtte jeg ofte lægge ører til kommentarer som; "Vil du virkelig bruge 4 år på dét?" "Du skal vel bare feje og lave kaffe, og sørge for at være opdateret på sladder, det kan da ikke være så svært.." 

Men det er faktisk supersvært. Der er SÅ meget teori, og man kan selvfølgelig være mere eller mindre interesseret i den del af uddannelsen. Jeg har altid elsket det, og læste alt hvad jeg kunne opdrive om hårets biologi fra jeg startede i lære i 2000 og til jeg blev udlært i 2005. For faktum er, at resten af tilværelsen som frisør bare er så meget nemmere hvis man sætter sig rigtigt ind i grundbegreberne. 

Jeg har altid syntes at mange af de begreber fortjener at være allemandsviden. Det er bare som om at rigtig mange frisører holder teorien lidt for sig selv. Som om de er bange for at folk i endnu større omfang begynder at farve hår på sig selv hvis de ved lidt om farveteori? Eller at folk måske ikke ville blive klippet helt så tit hvis myten om; "Dit hår bliver aldrig længere hvis du ikke bliver klippet hver 8. uge" blev punkteret. 

Jeg åbner en hyggelig lille deltidssalon efter sommerferien, og jeg har i sinde at dele rigtig mange råd og tips om teori med jer. Jeg er ikke bange for at det vil gøre min opstart svær, eller at folk hellere vil ordne deres hår selv. Tværtimod, så tror jeg at større udbredelse af fakta om hår vil gøre alle glade. Både frisører og kunder. 

Salonen vil holde åbent to dage i ugen, en dag fra 8-16 og en anden dag fra 14-22. Dagene er endnu ikke fastlagte, da de kommer til at afhænge af de andrearbejdsplaner og skemaer vi har herhjemme. Ved siden af min salon skal jeg nemlig gøre min universitetsuddannelse færdig. Jeg har læst BA i Engelsk på Syddansk Universitet i Kolding de seneste år, og det kommende år skal jeg læse tilvalg i Filosofi. Så et år med mange spændende udfordringer venter, og jeg glæder mig til at komme i gang. Jeg skal nok vende tilbage med detaljer om åbningen, og kontaktinformationer. Og jeg håber vi ses! 

"Ta-da" liste..

Jeg kan ikke huske hvor jeg har læst om begrebet "Ta-da lister" - Når jeg finder ud af det skal jeg nok kreditere opfinderen :)

En "Ta-da liste" adskiller sig fra sin noget mere krævende fætter "To-do listen" ved at indeholde præcis de ting man har overkommet og nydt i et givent tidsrum. I dag har jeg en skøn og lang "Ta-da liste" (bevares, jeg har også fætteren i en skuffe, men jeg lod den ligge, yay!) 

Lørdag den 24/5-14; Taaa-daaah;

Vi sov længe. Gry vågnede feberfri kl 7.34, og det gjorde de store også. 

Vi spiste pandekager til morgenmad.

Vi fik besøg af børnenes bedstefar, som fik et par kopper kaffe og en danskvand. Og selvfølgelig fik afleveret en pose Pingvinmix til hver af børnene. :) 

Børnenes nye, små legekammerater kom forbi, og de cyklede lidt op og ned af vejen. Sådan et socialt børneliv og "kommen hinanden ved" har vi aldrig prøvet før. Børnene elsker det! 

Vi kørte en impulsiv tur til stranden. Der behøves ikke meget. En flaske mælk til Gry, og et vattæppe og en hund i bilen, så er vi afsted. Vi tilbragte en skøn time ved stranden. 

Is. 

Pasta og pølser til aftensmad. Børnene er så gode til at spise grønt altid, så jeg har ingen skrupler ved at spise sådan en gang i mellem. 

Mere is. Det er vel sommer. 

Sådan - 8 skønne bedrifter lige ud ad landevejen. Tænk hvis det var sådan nogle "to-do lister" man lavede til sig selv, i stedet for; "Sorter dit, skil dat ad, og mal den.." 

I morgen er det søndag, og jeg pønser på en "Ta-da liste" noget lig den fra i dag. For så ved jeg at jeg ligger lige så lykkelig igen i morgen aften, fyldt med små stykker lykke fra dagen der gik. 

Gør det ondt at blive bidt af en tømrer-lus?

Vi har haft en travl, men dejlig, morsdag. I morges gav børnene mig en fin lille pakke, som indeholdt en ny spinning-ring til samlingen. Én med et fint lille hjerte.

Bagefter pakkede vi børnene i bilen og kørte ned til min søde mor med dem. Hun passede dem imens Anders og jeg tømte det ene af vores depotrum, og kørte tingene hjem i villakvarteret. Når man sådan er flyttet i hus skulle det jo ikke længere være nødvendigt med depotrums-plads ude i byen,vel? (Her mangler den der iPhone-smiley der holder sig for øjnene..) Vi blev ikke færdige, og det kan være jeg lægger et billede op af hele herligheden i morgen, når vi har flyttet det sidste. 

 

Eftermiddagen var afsat til en tur i Løveparken sammen med Anders' forældre. Anders havde bestemt at hans mor skulle have en buket syrener sammen med gaven, og vi havde medbragt en grensaks og gavebånd da vi stoppede for at klippe den. Da jeg klippede den, fik jeg fingeren i klemme i håndtaget på saksen og råbte; "Arj, sjiiit det gør ondt, nu får jeg en tømrerlus - Se, en tømrerlus!" 

Anna, inde i bilen udbrød, "Neej, mor, jeg vil ikke se den!" Jeg sad de næste minutter og ømmede mig, og kommenterede mit eget uheld. Forsagt lyder det dernæst omme fra bagsædet; "Mor, hvordan ser den ud? Og gør det ikke ondt at blive bidt af sådan en tømrerlus? Jeg vil i hvert fald ikke se den!"