"Det skal jeg nok nå..."

Jeg vil så gerne det hele. Jeg har lige afleveret en halvsørgelig opgave på studiet. Det vil jeg ikke så gerne - altså aflevere halvsørgelige opgaver, men det er bare som om, at selvom jeg nu efterhånden har ret lang erfaring med at være studerende samtidig med at være mor, kæreste, frisør, søster, datter osv, så har jeg stadig ikke helt forstået mine egne begrænsninger. Prioriteterne er heldigvis i orden. Jeg bruger lige lidt ekstra tid med børnene, henter dem tidligere, arbejder lidt ekstra osv.  Det er ikke fortrydelige ting som dårligt tv eller facebook der optager mig, indtil der er point of no return hvad angår at få begyndt på "den der opgave" som jeg altid har hængende over hovedet. 

Og det er en anden ting; "Hængende over hovedet.." Hvad er det for en grim betegnelse for noget jeg elsker? Jeg elsker studiet - det gør jeg, helt ind i maven. Det skærper mine tanker, definerer mig som menneske og giver mig et rum til at være mig, den studerende. Til at indtage den der position af den spørgende, lidt forvirrede version af mig selv. Til hverdag er jeg den der, på overfladen, alvidende mor, og overbliksrettede iværksætter. På studiet er jeg eleven, der suger viden ud af det niveau der er over mig, og jeg nyder at være dernede og kigge op på alt det kloge.  Det er bare ikke i orden af mig at jeg ikke slæber overblikket fra mor-livet og salonen, med over i studieidentiteten, og sørger for at aflevere nogle opgaver jeg kan være lige så stolt af som de børn og de frisurer jeg har produceret. 

Lad det her være en meget offentlig reminder til mig selv; Skriv noget mere. Du kan godt, og du vil godt, og du må godt. Du skal faktisk. 

Jeg eksisterer.

Klokken er 19 og jeg står og venter på toget på Odense Banegårdscenter. Bag mig ligger en hel dag fuld af filosofiske begreber, positioner og argumenter. Jeg er startet på Filosofi på Syddansk Universitet i Odense i dag. Jeg har læst Engelsk på Syddansk Universitet i Kolding de seneste år, ind i mellem børn og barselsperioder, og jeg har været vild med det. Af gode grunde har jeg dog ikke kunnet fordybe mig ligeså meget i studiet som jeg måske egentlig gerne ville fordi jeg har haft babyboble-liv kørende derhjemme også. Og alle der har haft et babyboble-liv ved, at det maser sig foran alt andet i køen. Hvis man er god så får man kæreste-liv og babyboble-liv til at gå op i en højere enhed, og så skal man vist være glad til. Studieliv, endsige ego-liv rangerer ret lavt i de år. 😊 Nu er Anna blevet 6 år, Mads snart 4, og Gry 1 år. Babyboblen er sprunget, og livet som ganske almindelig fortravlet og forelsket småbørnsfamilie har indfundet sig.

Nu har jeg muligheden! Børnene trives, Anders har sit gode job på skolen, og jeg glæder mig til at nørde med det her fag, som jeg har elsket siden jeg stiftede bekendtskab med det på HF i 2007. 

Så kom an, Aristoteles, Løgstrup, Heidegger og Descartes. Jeg er klar. Jeg er. ✨ 

Hvordan har dine grankogler det i dag?

Bølgelængdetip #1 

Hvordan ser dit hår ud? 

Sundt og velplejet hår har blankt og lukket skællag. Skællaget er det yderste af vores hår. Varme, farve og strukturbehandlinger får skællagene til at åbne sig, og hensigten er at de også skal lukke sig igen inden behandlingen er slut.

Se billedet af grankoglerne; Hvert eneste af vores hår ligner en lille lang grankogle i overfladen. Når vi feks vasker vores hår i varmt vand åbner skællagene sig en lille smule. Har man brug for en balsam- eller kurbehandling tilfører man oftest den efter vasken. Når man bagefter skyller kuren ud igen, så er det vigtigt at man nu skyller med koldere vand, så man lader skællagene lukke sig igen, og holde på den pleje man lige har tilført. 

Hvis dit hår er slidt af for meget farve, strukturbehandling eller varme (glattejern og føn) så er det fordi at skællagene har været åbne så mange gange at de ikke kan lukke sig helt igen. Så ser dit hår ud som grankoglen til højre. Er skaden sket, så kan man bruge nogle gode plejeprodukter til at udfylde mellemrummene mellem skællagene, men man kan ikke reparere håret fuldstændig igen - og man kan komme så vidt at man ikke længere kan farve håret, fordi skællagene simpelthen ikke kan holde på farvepigmenterne. 

Uanset hvad reklamer fortæller dig, så kan du ikke bruge en shampoo eller kur der "virker indefra" 

Man kan spise kosttilskud der giver ekstra energi til det nye hår der kommer ud af rødderne, men der er ingen forbindelse mellem hårroden og det går der har forladt den. Det er også derfor man roligt kan få lavet foliestriber selvom man har allergi eller er gravid. Der er intet tilbageløb, eller forbindelse mellem hårstrået og kroppen, men hele den historie uddyber jeg en anden dag 😉

"Frisør Bølgelængde"

Da jeg, gennem hele min skoletid, ville være frisør måtte jeg ofte lægge ører til kommentarer som; "Vil du virkelig bruge 4 år på dét?" "Du skal vel bare feje og lave kaffe, og sørge for at være opdateret på sladder, det kan da ikke være så svært.." 

Men det er faktisk supersvært. Der er SÅ meget teori, og man kan selvfølgelig være mere eller mindre interesseret i den del af uddannelsen. Jeg har altid elsket det, og læste alt hvad jeg kunne opdrive om hårets biologi fra jeg startede i lære i 2000 og til jeg blev udlært i 2005. For faktum er, at resten af tilværelsen som frisør bare er så meget nemmere hvis man sætter sig rigtigt ind i grundbegreberne. 

Jeg har altid syntes at mange af de begreber fortjener at være allemandsviden. Det er bare som om at rigtig mange frisører holder teorien lidt for sig selv. Som om de er bange for at folk i endnu større omfang begynder at farve hår på sig selv hvis de ved lidt om farveteori? Eller at folk måske ikke ville blive klippet helt så tit hvis myten om; "Dit hår bliver aldrig længere hvis du ikke bliver klippet hver 8. uge" blev punkteret. 

Jeg åbner en hyggelig lille deltidssalon efter sommerferien, og jeg har i sinde at dele rigtig mange råd og tips om teori med jer. Jeg er ikke bange for at det vil gøre min opstart svær, eller at folk hellere vil ordne deres hår selv. Tværtimod, så tror jeg at større udbredelse af fakta om hår vil gøre alle glade. Både frisører og kunder. 

Salonen vil holde åbent to dage i ugen, en dag fra 8-16 og en anden dag fra 14-22. Dagene er endnu ikke fastlagte, da de kommer til at afhænge af de andrearbejdsplaner og skemaer vi har herhjemme. Ved siden af min salon skal jeg nemlig gøre min universitetsuddannelse færdig. Jeg har læst BA i Engelsk på Syddansk Universitet i Kolding de seneste år, og det kommende år skal jeg læse tilvalg i Filosofi. Så et år med mange spændende udfordringer venter, og jeg glæder mig til at komme i gang. Jeg skal nok vende tilbage med detaljer om åbningen, og kontaktinformationer. Og jeg håber vi ses! 

"Ta-da" liste..

Jeg kan ikke huske hvor jeg har læst om begrebet "Ta-da lister" - Når jeg finder ud af det skal jeg nok kreditere opfinderen :)

En "Ta-da liste" adskiller sig fra sin noget mere krævende fætter "To-do listen" ved at indeholde præcis de ting man har overkommet og nydt i et givent tidsrum. I dag har jeg en skøn og lang "Ta-da liste" (bevares, jeg har også fætteren i en skuffe, men jeg lod den ligge, yay!) 

Lørdag den 24/5-14; Taaa-daaah;

Vi sov længe. Gry vågnede feberfri kl 7.34, og det gjorde de store også. 

Vi spiste pandekager til morgenmad.

Vi fik besøg af børnenes bedstefar, som fik et par kopper kaffe og en danskvand. Og selvfølgelig fik afleveret en pose Pingvinmix til hver af børnene. :) 

Børnenes nye, små legekammerater kom forbi, og de cyklede lidt op og ned af vejen. Sådan et socialt børneliv og "kommen hinanden ved" har vi aldrig prøvet før. Børnene elsker det! 

Vi kørte en impulsiv tur til stranden. Der behøves ikke meget. En flaske mælk til Gry, og et vattæppe og en hund i bilen, så er vi afsted. Vi tilbragte en skøn time ved stranden. 

Is. 

Pasta og pølser til aftensmad. Børnene er så gode til at spise grønt altid, så jeg har ingen skrupler ved at spise sådan en gang i mellem. 

Mere is. Det er vel sommer. 

Sådan - 8 skønne bedrifter lige ud ad landevejen. Tænk hvis det var sådan nogle "to-do lister" man lavede til sig selv, i stedet for; "Sorter dit, skil dat ad, og mal den.." 

I morgen er det søndag, og jeg pønser på en "Ta-da liste" noget lig den fra i dag. For så ved jeg at jeg ligger lige så lykkelig igen i morgen aften, fyldt med små stykker lykke fra dagen der gik. 

Gør det ondt at blive bidt af en tømrer-lus?

Vi har haft en travl, men dejlig, morsdag. I morges gav børnene mig en fin lille pakke, som indeholdt en ny spinning-ring til samlingen. Én med et fint lille hjerte.

Bagefter pakkede vi børnene i bilen og kørte ned til min søde mor med dem. Hun passede dem imens Anders og jeg tømte det ene af vores depotrum, og kørte tingene hjem i villakvarteret. Når man sådan er flyttet i hus skulle det jo ikke længere være nødvendigt med depotrums-plads ude i byen,vel? (Her mangler den der iPhone-smiley der holder sig for øjnene..) Vi blev ikke færdige, og det kan være jeg lægger et billede op af hele herligheden i morgen, når vi har flyttet det sidste. 

 

Eftermiddagen var afsat til en tur i Løveparken sammen med Anders' forældre. Anders havde bestemt at hans mor skulle have en buket syrener sammen med gaven, og vi havde medbragt en grensaks og gavebånd da vi stoppede for at klippe den. Da jeg klippede den, fik jeg fingeren i klemme i håndtaget på saksen og råbte; "Arj, sjiiit det gør ondt, nu får jeg en tømrerlus - Se, en tømrerlus!" 

Anna, inde i bilen udbrød, "Neej, mor, jeg vil ikke se den!" Jeg sad de næste minutter og ømmede mig, og kommenterede mit eget uheld. Forsagt lyder det dernæst omme fra bagsædet; "Mor, hvordan ser den ud? Og gør det ikke ondt at blive bidt af sådan en tømrerlus? Jeg vil i hvert fald ikke se den!"

"Da jeg var på din alder.."

Vi var ude at handle i dag, børnene og jeg. Anders og Gry blev hjemme, og Mads, Anna og jeg satte kursen mod Lidl. Eller, som vi siger herhjemme; "Butikken hvor man kan købe is med kagedej i" - For Lidl har en budgetudgave af B&J's Cookiedough is. Måms. 

Nå, vi fandt isen, og skulle have andre ting. Bl.a parisertoasts, groft salt og kattemad. Lidl var proppet med mennesker i dag, og jeg mistede mit ellers så trofaste indkøbs-overblik. Fyldte kurven med parisertoasts og studenterbrød, og flygtede ud. Styrede dernæst mod Fakta, for det ved vi da hvad er. Jotak, men overblikket svigtede stadig. Kom i tanker om at jeg også skulle have bleer til Gry, og da de ikke havde det, skyndte jeg mig bare at finde salt og kattemad, og lod ellers børnene fylde kurven efter med chips og kanelsnegle. (For man må ikke gå til kassen uden en fyldt kurv eller hvad?) 

Vi nåede op til kassen og fyldte varer på båndet. Mads havde lidt besvær med at skilles fra posen, men lagde den til sidst modvilligt op. Pænt gik børnene derefter ned for enden af båndet og ventede, som de plejer, på at jeg betalte og skulle fylde posen. Pludselig bryder Mads ulykkeligt sammen.. Dybe, højlydte hulk kommer fra den lille mand, og jeg går ned og prøver på at forstå om han har banket skinnebenet i disken eller noget lignende? 

"Miiiig gerne have mine NANELER!!" Undrende forsøger Anna og jeg at finde ud af om det er magneter han gerne ville have haft? Men nej, "NANELER!" Efter flere floppede forsøg kommer jeg i tanker om sneglene. "Mads, er det dine kanelsnegle du gerne vil have?" 

Mads hulker, "Jaaaaah, men damen der gik, mine NANELER nede i hendes pose, hun hjemme nu, mig Fakta, mig ingen NANELER mere.. Mig geeeeerne ha dem!"

Åh, lille mand. Forklarede ham hurtigt at hans kanelsnegle lå trygt og sikkert på båndet, og ekspedienten rakte dem hurtigt ned til ham. Hulkeriet stoppede straks, og Anna lagde trøstende en arm om ham imens jeg pakkede posen færdig. 

Ud af øjenkrogen kunne jeg se min store pige gå lidt ned i knæ, få øjenkontakt med sin lillebrors våde øjne, og sige; 

"Mads, jeg forstår bare godt at du blev ked af at du troede at der var en anden der havde taget din ting her i butikken. Jeg har selv prøvet det engang, da jeg var på din alder.." 

Ekspedienten, køen og ikke mindst moderen her, måtte smile meget højt og jeg gik stolt og glad ud af butikken med kanelsnegle, groft salt og verdens sødeste børn. Life is good. 

💕

Mangler ord.

Findes der et ord for det begreb der dækker den følelse af at man kun lige har blinket, og så er der gået 3 hele dage? Mange af mine ligesindede småbørnsforældre kender helt sikkert følelsen. I mandags startede Mads i verdens bedste børnehave.. Min lille dreng, som lige om lidt bliver 3 år, er simpelthen rykket fra vuggestuegruppen "Søslangen" og op i børnehavegruppen "Pilen" hvor Anna også går. Vi har talt meget med ham om det på forhånd, men han har ikke selv givet udtryk for den vilde begejstring. Enten er det fordi han ikke havde lyst til at forlade vuggestuen og hans elskede pædagog Charlotte, eller også synes han bare vi er fjollede, fordi der for ham ikke er den store forskel ved at sidde ved Bentes bord i børnehaven, 8 meter væk fra Charlottes bord i vuggestuen. ;) Og det kan han jo have helt ret i. Hans første dage er også, som forventet, gået helt uden problemer eller det mindste at mærke på ham. 

 Her står han, min lille store dreng, og vinker til mig sammen med Anna og Bente. Vupti, så var der lige gået 2,5 i vuggestuen. 💜 

Om 3 uger er det Grys tur til at sige goddag til verdens bedste vuggestue. Det vil sige at vi i februar og marts har 3 børn i samme institution - det er da godt klaret ;) 

Dét ord jeg mangler, for dage der forsvinder imens man blinker, det skal kunne dække begrebet på samme måde, med år der pludselig er gået. For 1. april starter Anna i førskole, og hvornår blev hun lige stor nok til det? Vores første måneder af 2014 kommer altså til at indeholde en børnehavestart, en vuggestuestart og en skolestart. 

Vær velkommen 2014, siger jeg bare! :)

At have fod på det.

Mads hopper i sofaen - han ved godt han ikke må, men det er jo altså bare så sjaaaawt. 

Anders siger han skal stoppe, jeg siger han skal stoppe, og Anna siger han skal stoppe - hun spilder sit slik ellers (Det er vel fredag) 

Mads kigger meget fortørnet på os alle tre, sætter sig med et bump og siger; 

"Det ikk jeg der hopper, det' bar' mine fødder.. Jeg siger jeg sidder her, og se, mine fødder stadig hopper!" 

(Sidste sætning sagt siddende, imens han vrikker med fødderne).. Suk 💙 Velkommen til mellembarnets selvstændighedsalder, mor, far og søstre. It's gonna be such a ride! :) 

Humør-mad!

Anna og jeg er kørt en tur i Netto. Hun er sådan lidt små-kulret, sikkert pga. Den lovede slikpose. (Vi har vel ferie) 

Inde i Netto var hun hurtig til at hjælpe med at finde lasagne-sagerne (Vi har vel ferie) og så stod vi foran slikhylden. Efter ca 10 minutters betænkningstid faldt valget på velkendte Maoam-karameller, og vi betalte og gik ud. Da vi sad i bilen begyndte hun at synge en lille sang om hvor meget hun glædede sig til at smage karamellerne. Jeg spurgte hende om hun ikke kunne huske hvordan de smager. 

Hun svarede at det kunne hun godt, men måske ville de ikke smage på samme måde i dag. Jeg undrede mig lidt, og svarede at jeg da var ret sikker på at de smager af det samme som sidst. 

Anna svarer, med sædvanligtankefuld-hed; 

"Jamen mor, måske er jeg i et andet humør i dag, end jeg var sidst. Og så kan jeg måske bedre li en ting som jeg ikke kunne li sidst. Og mor, måske var det dårligt vejr sidste gang jeg smagte dem, og så smager de måske bedre i dag. Eller en anden dag, hvis solen skinner, så smager de måske allerbedst.." 

<3 

Eye for an eye.. Happy New Year!

Selvom jeg tilsyneladende har verdens nemmeste børn, hvad angår jul- og nytårskuller, som sover som små sten hele nytårsnat, så betyder det ikke at jeg ikke selv ligger og vender og drejer mig ved hvert kæmpe skrald, som en eller anden tåbe har betalt en formue for. Mit første "barn", min store hund på 35 kg er rystende bange, ja man fristes til at sige; hundeangst, for al den larm. Så sent, sent på natten, når de sidste forkølede raketter og bomber ryger til vejrs, falder hund og hundemor så endelig i søvn. Sådan cirka 2 timer inden babyen, som har sovet som en sten, eller som en baby, siden kl 20 aftenen før, vågner. 

Med 2 timers søvn i øjnene, en morgenfrisk og veludhvilet baby i armene, to ikke-så-friske, men alligevel vågne store-børn på hver side af mig, kigger jeg rundt på al velsignelsen og formår at lukke arrigskaben ud med badevandet. Jeg har jo mine børn, min hund og min kæreste.. Jeg har så meget, og det eneste de folk der skød krudt af kl 4 i nat har i dag er hovedpine, kvalme og måske (forhåbentlig) et svedent øjenbryn eller to. Så jeg lader det fare. Det kan jeg godt. Meeeen - når det så fortsætter dagen efter, den første dag i det nye år, den dag hvor jeg har bestemt mig for at være megaoverbærende, what to do then..? 

Jeg kigger lige en gang til på alt det jeg har at være taknemmelig for, og tænker på at om en uge, når alt det fyrværkeri-affald på vejene er blevet til små våde, brune pap-klatter på asfalten, ligesom mit vrede over samme, så er der 51 uger til næste gang. 

51 fantastiske uger. Kom an, 2014, jeg glæder mig. Til fastelavn, til påske, til foråret og grønne blade.. Til den første soppetur, strandtur, grillaften, ferie og klip klappere.. Til efterårsskoven, røde blade stearinlys og juleforberedelser. 

Til en børnehavestart, en vuggestuestart og en skolestart. 2014 bliver et stort år. 

Det var 2013 også. 💜