Eye for an eye.. Happy New Year!

Selvom jeg tilsyneladende har verdens nemmeste børn, hvad angår jul- og nytårskuller, som sover som små sten hele nytårsnat, så betyder det ikke at jeg ikke selv ligger og vender og drejer mig ved hvert kæmpe skrald, som en eller anden tåbe har betalt en formue for. Mit første "barn", min store hund på 35 kg er rystende bange, ja man fristes til at sige; hundeangst, for al den larm. Så sent, sent på natten, når de sidste forkølede raketter og bomber ryger til vejrs, falder hund og hundemor så endelig i søvn. Sådan cirka 2 timer inden babyen, som har sovet som en sten, eller som en baby, siden kl 20 aftenen før, vågner. 

Med 2 timers søvn i øjnene, en morgenfrisk og veludhvilet baby i armene, to ikke-så-friske, men alligevel vågne store-børn på hver side af mig, kigger jeg rundt på al velsignelsen og formår at lukke arrigskaben ud med badevandet. Jeg har jo mine børn, min hund og min kæreste.. Jeg har så meget, og det eneste de folk der skød krudt af kl 4 i nat har i dag er hovedpine, kvalme og måske (forhåbentlig) et svedent øjenbryn eller to. Så jeg lader det fare. Det kan jeg godt. Meeeen - når det så fortsætter dagen efter, den første dag i det nye år, den dag hvor jeg har bestemt mig for at være megaoverbærende, what to do then..? 

Jeg kigger lige en gang til på alt det jeg har at være taknemmelig for, og tænker på at om en uge, når alt det fyrværkeri-affald på vejene er blevet til små våde, brune pap-klatter på asfalten, ligesom mit vrede over samme, så er der 51 uger til næste gang. 

51 fantastiske uger. Kom an, 2014, jeg glæder mig. Til fastelavn, til påske, til foråret og grønne blade.. Til den første soppetur, strandtur, grillaften, ferie og klip klappere.. Til efterårsskoven, røde blade stearinlys og juleforberedelser. 

Til en børnehavestart, en vuggestuestart og en skolestart. 2014 bliver et stort år. 

Det var 2013 også. 💜