"Da jeg var på din alder.."

Vi var ude at handle i dag, børnene og jeg. Anders og Gry blev hjemme, og Mads, Anna og jeg satte kursen mod Lidl. Eller, som vi siger herhjemme; "Butikken hvor man kan købe is med kagedej i" - For Lidl har en budgetudgave af B&J's Cookiedough is. Måms. 

Nå, vi fandt isen, og skulle have andre ting. Bl.a parisertoasts, groft salt og kattemad. Lidl var proppet med mennesker i dag, og jeg mistede mit ellers så trofaste indkøbs-overblik. Fyldte kurven med parisertoasts og studenterbrød, og flygtede ud. Styrede dernæst mod Fakta, for det ved vi da hvad er. Jotak, men overblikket svigtede stadig. Kom i tanker om at jeg også skulle have bleer til Gry, og da de ikke havde det, skyndte jeg mig bare at finde salt og kattemad, og lod ellers børnene fylde kurven efter med chips og kanelsnegle. (For man må ikke gå til kassen uden en fyldt kurv eller hvad?) 

Vi nåede op til kassen og fyldte varer på båndet. Mads havde lidt besvær med at skilles fra posen, men lagde den til sidst modvilligt op. Pænt gik børnene derefter ned for enden af båndet og ventede, som de plejer, på at jeg betalte og skulle fylde posen. Pludselig bryder Mads ulykkeligt sammen.. Dybe, højlydte hulk kommer fra den lille mand, og jeg går ned og prøver på at forstå om han har banket skinnebenet i disken eller noget lignende? 

"Miiiig gerne have mine NANELER!!" Undrende forsøger Anna og jeg at finde ud af om det er magneter han gerne ville have haft? Men nej, "NANELER!" Efter flere floppede forsøg kommer jeg i tanker om sneglene. "Mads, er det dine kanelsnegle du gerne vil have?" 

Mads hulker, "Jaaaaah, men damen der gik, mine NANELER nede i hendes pose, hun hjemme nu, mig Fakta, mig ingen NANELER mere.. Mig geeeeerne ha dem!"

Åh, lille mand. Forklarede ham hurtigt at hans kanelsnegle lå trygt og sikkert på båndet, og ekspedienten rakte dem hurtigt ned til ham. Hulkeriet stoppede straks, og Anna lagde trøstende en arm om ham imens jeg pakkede posen færdig. 

Ud af øjenkrogen kunne jeg se min store pige gå lidt ned i knæ, få øjenkontakt med sin lillebrors våde øjne, og sige; 

"Mads, jeg forstår bare godt at du blev ked af at du troede at der var en anden der havde taget din ting her i butikken. Jeg har selv prøvet det engang, da jeg var på din alder.." 

Ekspedienten, køen og ikke mindst moderen her, måtte smile meget højt og jeg gik stolt og glad ud af butikken med kanelsnegle, groft salt og verdens sødeste børn. Life is good. 

💕