I dag har vi været hos børnenes farmor og farfar i Jelling. Vi tog bussen derud, og på vej fra stoppestedet til farmor og farfar, udspillede denne lille samtale sig;
Anna: "Mor, jeg vil plukke nogen blomster til min farmor, tror du så ikke hun bliver glad?"
Mig: "Jo, helt bestemt. Husk at plukke dem helt nede ved jorden, så stilken kan nå ned i vasen, ikk?"
Anna: "Jo, og ellers kan de jo bare ligge og flyde på vandet, ikk?"
Mig: "Jo, det har du ret i, skat"
Efter en lille pause, hvor tankerne larmede ligeså højt som toget der kørte forbi, sagde hun: "Mor - MÅ blomsterne gerne ligge og flyde?" Jeg svarede at det måtte de selvfølgelig, det kan se rigtig fint ud. Til det svarede Anna: "Ja, blomster må gerne ligge og flyde, men det må mit legetøj ikke, vel?"
:-D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar